Magnetpreskugler og smertebehandling
Den rette placering af en magnetpreskugle på øret kan afhjælpe smerter i kroppen.
Du skal forestille dig øret som en babykrop i fosterstilling med hovedet nedad. Selve hovedet er placeret i øreflippen, rygraden løber langs den hårde kant, og organerne er placeret i midten i ørets fordybning. Herudfra er kroppens organer, muskler, nerver, skelet og de forskellige hjernekirtler placeret. Når man kender til disse placeringer og sammenholder dem med, hvor patienten har smerter, er det muligt at finde frem til, hvor der skal behandles. Har du smerter i kroppen, vil det altså afsløres i øret.
En behandling med magnetpreskugler hos AkupunkThy starter med, at man med to simple test finder ud af, om patienten har skævheder i overkroppen og/eller i underkroppen. Disse skævheder kan være skyld i patientens smerter, og skal derfor også behandles med magnetpreskugler for at opnå et varigt resultat.
Efterfølgende sættes i alt mellem to og fem magnetpreskugler på ørerne. Magnetpreskuglerne sidder på et lille stykke plaster, som normalt sidder godt fast i op til en uge. Man kan sagtens gå i bad uden at plastre og kugler falder af.
Den store fordel ved behandling med magnetpreskugler er, at straks efter at kuglen er sat, skal være ændring i den smerte, der behandles for. Hvis ikke der er en ændring, skal kuglen tages af og sættes på ny.
Afhængig af smertens art og årsag kan det være en fordel at supplere behandlingen med nogle akupunkturnåle på kroppen, men det er ikke strengt nødvendigt.
Ring eller skriv gerne til mig, hvis du har spørgsmål til behandling med magnetpreskugler.
Magnetpreskugler kan bruges til behandling af smerter i fx:
- Skulder
- Albue
- Knæ
- Hofter
- Lænd
- Nakken
- Fødder
- Hænder